Pårørende fortæller
Elise`s fortælling Tryk her
Amanda`s fortælling Tryk her
Agnete`s fortælling Tryk her
Fortælling´s af to mænd på Bosted i Hørning Tryk her
»Vores datter holder meget af sine hjemmevejledere, og vil gerne leve op til de krav, de stiller. Hun lytter til dem, og jeg synes de kommer utrolig langt. De taler ikke dunder, sådan som vi har oplevet det andre steder, men inspirerer og opmuntrer. De har for eksempel opmuntret hende til at dyrke motion en gang om ugen og tabe sig. Det virker, og hun har aldrig haft det så godt, som nu. Min mand og jeg fryder os over det hver dag«.
Fra Anni Nielsen kan du høre, hvordan hun som mor oplever den bostøtte i egen lejlighed, som hendes 35-årige datter får
»Drengene er blevet meget mere voksne og selvhjulpne i løbet af de fem år, de har boet i bofællesskab. De har fået et ungdomsliv med venner, biografture og cafébesøg. Det turde jeg ikke slippe dem ud i, da de boede hjemme«.
Gitte Jørgensen, der er mor til tvillingedrenge på 23 år, fortæller om sønnernes fem år i døgntilbud på Pensionatet
Tillid og god tone
»Min datter har fået veninder, og jeg skal ikke længere minde hende om at vaske trappe eller købe ordentlig mad i stedet for snolder. Nu hygger vi os bare sammen, når vi ses, ligesom jeg gør det med mine andre voksne børn. Bostøtten gør en kæmpe forskel. Den betydet alt«. Det fortæller Anni Nielsen, mor til 35-årig kvinde, der får bostøtte i egen lejlighed en gang om ugen og går i klub«.
Opmuntrer i stedet for skæld ud
»Vores datter holder meget af sine hjemmevejledere, og vil gerne leve op til de krav, de stiller. Hun lytter til dem, og jeg synes de kommer utrolig langt.
De taler ikke dunder, sådan som vi har oplevet det andre steder, men inspirerer og opmuntrer. De har for eksempel opmuntret hende til at dyrke motion en gang om ugen og tabe sig. Det virker, og hun har aldrig haft det så godt, som nu. Min mand og jeg fryder os over det hver dag«.
Udflugter med bus og kaffe
»Bofællesskabet er ligesom et rigtigt hjem, fordi medarbejderne gør så meget for at tage hånd om beboerne. Om søndagen tager de tit på udflugter i den fælles bus til Himmelbjerget med picnickurv og kaffe på kanden. Og når det regner kommer bussen nogen gange og henter beboerne på deres arbejde, ligesom hvis man boede i en familie. Det er en stor glæde i min brors hverdag«.