Hvad kan vi tilbyde ved Skanderborg Øst

Pensionatets borgerne

Borgerne i Pensionatet Skanderborg Øst er voksne psykisk udviklingshæmmede, der har behov for socialpædagogisk støtte efter § 85 i Lov om social service. De har brug for hjælp og tryghed i dagligdagen. Borgerne er fysisk selvhjulpne i dagligdagen. De klarer selv deres personlige hygiejne, eller får hjælp til at kunne det. Og de går alle på arbejde på Skanderborg Aktivitetscenter eller i et lignende dagtilbud.

Vores mål

Vi vil gerne sammensætte og tilrettelægge det gode liv for borgerne, og skabe udviklingsmuligheder for hver enkelt.


Medarbejderne møder borgerne, der hvor de er, og arbejder individuelt med hver borger, med udgangspunkt i de mål, der er for den enkelte. Det kræver et indgående kendskab til den enkelte borger. Vores opgave er at støtte, så borgerne føler sig som selvstændige og værdsatte personer.


Vi giver de optimale livsbetingelser inden for de givne rammer. Vi lægger vægt på medindflydelse, gensidig respekt og ligeværdighed i samværet med borgerne.